Få styr på stævneudstyret
De fleste ryttere elsker at ride stævne. Og det kan vi godt forstå! En hyggelig dag med din hest, hvor I kan vise alt det frem I har øvet på. Og hvem ved? Måske får i en flot roset med hjem. Men stævner kan til tider også være lidt stressende. Særligt, hvis man er ny stævnerytter kan det være en svær ting at håndtere i starten. Men bare rolig, det bliver man hurtig bedre til.
Når man skal til stævne er der rigtig mange ting, man skal have styr på. Er man dressurrytter skal man have øvet sine programmer igennem flere gange. Hvis man er springrytter skal man have trænet mange forskellige linjer og kombinationer, så man er helt klar. Derudover er der påklædningen man skal have styr på inden stævne. Derfor har vi lavet dette blogindlæg, så du kan blive lidt klogere på stævneudstyret.
Den gode sommer-stævnejakke
Sommeren 2018 var virkelig varm. Det var ikke nemt at være stævnerytter med lange bukser, stævnebluse og en stævnejakke. Det kunne hurtigt blive alt for varmt. Mange springryttere fik lov til at smide stævnejakken, men det var ikke alle dressurryttere der fik lov. Heldigvis findes der nogle rigtig gode, lette stævnejakker som du bare må eje.
AA Platinum Motion Lite jakken er den ultimative sommerjakke. Den er lavet så stoffet er næsten helt gennemsigtig, hvis man holder den op mod lyset. Den er så let, at du nærmest ikke kan mærke du har den på. Og den er så åndbar at den blot føles som en let top. Der er ingen foring i jakken. Og samtidig har du fuld bevægelighed i den. Den er så smart og du vil elske dig selv for at have købt den.
En anden smart sommer-stævnejakke er fra Manfredi. Air Flow jakken er speciel designet til at holde rytteren køling. Jakken er fremstillet af et materiale, der giver en enestående elasticitet og flot pasform. Det smarte mesh, der regulerer kropstemperaturen er strategisk fordelt på ryg, sider og ærmer.
Stævnejakken til regnvejr
Før eller siden vil du ride dit første stævne i regnvejr. AA Platinum Motion Flex er en smuk stævnejakke i Italiensk design med flot elegance og luksus. Designet med det nyeste indenfor tekniske og vandtætte materialer, så jakken holder dig tør i sommerregnen. Samtidig er jakken fuld åndbar og giver dig rigtig god bevægelsesfrihed, selv over de største forhindringer.
Stævneblusen
Indenunder din stævnejakke skal du have en stævnebluse på. En stævnebluse er en bluse med hvid krave. Til springkonkurrencer må resten af blusen gerne være farvet, men til dressur skal den være hvid. I hvert fald det der vises frem under jakken.
Til vinteren er det en smart idé at vælge en langærmet bluse. Man kan hurtigt fryse til de kolde og mørke vinterstævner.
Til sommerbrug findes der en masse forskellige elegante bluser. Til de varme sommerdage skal du kigge efter en t-shirt med korte ærmer. Det giver lidt ekstra luft, som kan være rart når solen brænder. Men den danske sommer byder ikke kun på solskin og varme. Til de lidt køligere dage kan du finde langærmede bluser med mesh. På den måde får du lidt ekstra varme, men de er samtidig luftige og lette.
Du kan finde alle vores forskellige stævnebluser her.
Stævneridehandsker
Langt de fleste ryttere vil helst ride med ridehandsker. Til dressurstævner skal handskerne være hvide eller samme farve som ridejakken. De fleste vælger hvide handsker og der findes et stort udvalg af hvide ridehandsker med diverse kontraster, glitter og sten. Så kan man få et par ridehandsker der skiller sig lidt ud fra mængden.
Til springstævner er reglerne lidt løsere, derfor må man gerne ride med andre farver end hvid. Så er udvalget altså kæmpe stort! Og du har mulighed for at matche handskerne til din stævnejakke. Er du i tvivl om hvilke ridehandsker du skal vælge? Så har vi skrevet et blogindlæg for sig om dét.
Ridebukser
Hvide og lyse farver er aldrig smart at have på i stalden. I hvert fald blive de hurtigt beskidte. Ikke desto mindre er hvide ridebukser altså påkrævet til ridestævner. Det er ikke særligt praktisk, men flot er det. Vi har rigtig mange forskellige stævneridebukser på lager. Nogle ridebukser er helt neutrale, mens andre er med kontraster, glitter eller mønster på lommerne e.l. Lidt små detaljer kan give dit outfit et ekstra pift og gøre at du skiller dig ud fra mængden.
Du kan finde alle vores hvide ridebukser her.
Stævnenummer
Til langt de fleste stævner skal man bære et stævnenummer. Stævnenummeret er din identifikation, så dommeren ved, hvem der rider på banen. Der findes mange forskellige stævnenumre. Nogle er firkantede, nogle er runde, nogle er med lak eller sten på. Man får hurtigt smidt sit stævnenummer væk, så sørg altid for at have nogle i reserve liggende. Du kan finde alle vores forskellige stævnenumre her.
Hårpynt
Prikken over iét er hårpynt. Særligt til dressurklasser gør mange piger lidt ekstra ud af håret. Oftest ser man flotte knolde, fletninger og andre former for opsætning af håret til dressurstævner. Til springstævner ride de fleste piger med hestehale eller fletning.
Men er du en af de piger der gerne vil gøre dét ekstra ud af dig selv, når du skal til stævne? Så har vi et kæmpe udvalg. Du kan pynte din knold med flotte hårnet. Du kan også finde forskellige elastikker med blomster, glitter og andet pynt.
Når man skal ride dressurstævner med ridejakke har man også plastron på. De fåes heldigvis også i mange forskellige designs. Nogle er neutrale, mens andre er med guld, sølv eller krystaller. Man kan samle sin plastron med en flot platronnål, der giver det sidste pift.
Ridestøvler
Ridestøvler er obligatorisk og skal være mørke og ensfarvede. Det kan være en høj støvle i et glat stykke eller det kan være en kort støvle med skaft til.
Husk at tjekke reglerne for brug af sporer eller pisk. I de fleste dressurklasser for heste skal anvendes sporer, som skal være af metal.
Ridehjelm
Sidst men ikke mindst skal hjelmen selvfølgelig være på og i orden. Man skal altid bære hjelm når man sidder på hesten. Den skal være godkendt efter DRF standarder. I dressur skal den være mørk og diskret udsmykning er godkendt. Der findes et væld af smukke og smarte ridehjelme. Der er virkelig noget for enhver smag. Du ser vores udvalg af flotte hjelme her https://www.ridersdeluxe.dk/collections/ridehjelm
Vi ønsker dig et rigtig godt stævne!