Hvad skal jeg have i min striglekasse?
Hvis du er ny indenfor rideverdenen kan det være svært at vide, hvad du egentlig skal have i din striglekasse. Eller måske vil du blot have lidt inspiration til en god striglekasse? En god striglekasse med et godt indhold er et musthave for enhver rytter. Vi har derfor samlet alt det du skal vide i det her indlæg.
Striglekasse VS Strigletaske
Der er mange forskellige muligheder indenfor striglekasser og strigletasker. Og om du skal vælge det ene eller det andet kan være svært. Her giver vi dig lidt fordele og ulemper, så du kan vælge det rigtige for dig.
En striglekasse er nem at rengøre og kan have rigtig meget indhold. Nogle striglekasser kan købes med indhold, som er en oplagt mulighed til de nye ryttere. Så får du det hele samlet på én gang. Striglekasser fåes i forskellige størrelser og farver. En smart funktion ved nogle striglekasse er, at man kan stå på toppen af dem, uden at de går i stykker. Så har man en lille skammel når man f.eks. skal flette. Tilgengæld er striglekasserne mere følsomme overfor skrammer. Og hvis man taber den, så kan man risikere at plastikken knækker.
En strigletaske er nem at have med på farten. De fylder ikke særlig meget og er ikke tunge at bære rundt på. Ofte findes der diverse lommer i strigletasken, som gør det nemt at have lidt orden i. Strigletasker findes i mange forskellige designs. F.eks. kan du få de fineste strigletasker fra Someh Bags. Tilgengæld kan man ikke købe fulde strigletaske-sæt. Og strigletasker har tendens til at samle en masse støv og snavs.
Hvilket indhold?
Vi har et kæmpe udvalg af forskellige strigler, hovrensere og andre produkter der er gode at have i din striglekasse. Vi har produkter til budgetvenlige priser, men også luksusprodukter. Du kan derfor helt sikkert finde nogle produkter der matcher din smag og pengepung.
Din striglekasse/taske skal indeholde:
- En hård strigle. Den er god til at fjerne genstridigt skidt og snavs. Særligt om vinteren er den uundværlig.
- En mellemhård strigle. En mellemhård strigle er god som hverdagsstrigle til støv og snavs på hesten.
- En blød strigle. Den fjerner det sidste støv der er på hesten og giver et flot finish.
- En hovedbørste. En hovedbørste skal være lille, så den kan komme godt rundt de forskellige steder og bl.a. fjerne snavs på ører og i panden.
- Man/hale børste. Det er bedst at købe en strigle der er lavet til at rede hale og manen ud. På den måde skader du ikke hårene unødvendigt.
- En hovrenser. Du kan ikke undvære en hovrenser. Det er vigtigt at fjerne sten og jord fra hestens hove hver dag.
Ekstra ting:
- Flueæg-fjerner. Den er uundværlig om sommeren. Om sommeren lægger fluer æg på hestene og det er vigtigt at de fjernes. Ellers kan de senere hen komme til at genere hesten og i værste fald vil æggene kunne sætte sig i munden på hesten og udvikle sig til larver der kan være til stor gene.
- Manelastikker. Hvis du skal flette hale eller man efter et bad f.eks.
- Hovbørste. En hovbørste er god til at fjerne skidt og snavs fra hoven. Så kan hoven blive helt ren inden du smører hovolie på.
- Massagestrigle. En luksus til alle heste. Så kan du bruge lidt ekstra tid med din hest og forkæle den. Vi er sikre på, at den vil elske dig for det.
- En hovpensel. Hovpensler følger ikke altid med når du køber hovolier. Så det kan være en god idé at have en ekstra liggende.
- Termometer. Det kan være en rigtig god idé at have et termometer liggende i sin striglekasse. Så kan du altid måle temperaturen på hesten, hvis du er usikker på om den er syg, har feber e.l.
Hvilke strigler skal jeg vælge?
Vi har rigtig mange forskellige strigler at vælge imellem og i mange forskellige prisklasser. Her har vi samlet nogle gode bud på et par strigler i forskellige prisklasser.
Budget
Equipage har rigtig mange fine strigler til en billig pris. Det er gode strigler, hvis du f.eks. er rideskolerytter. Så slipper du for at kaste mange penge efter dyre luksusstrigler, når de billige også gør et rigtig godt job. Det kan også være du står og mangler et par strigler midlertidigt eller nogle af dine strigler er blevet væk. Du vil derfor heller bruge lidt tid på at spare op til et par gode strigler, men mangler nogle andre strigler i mellemtiden.
Økonomi
KBF99 er et godt bud på et striglemærke i en mellemprisklasse. Disse er designet til at forebygge smitte og infektioner. KBF99 har et stort udvalg af diverse strigler. Disse strigler er særligt oplagt hvis du bruger striglerne til flere heste, da de netop forebygger smitte af f.eks. sygdomme imellem heste.
Et andet valg kan være strigler fra Stübben. Her får du en god kvalitet for pengene, men uden at finde den helt store pengepung frem. Heste er i forvejen dyre at holde. Disse strigler er oplagt til den aktive rytter der ønsker et flot resultat, men til en mellemprisklasse.
Luksus
Vi har også et stort udvalg af lukusstrigler. Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Vores mest populære striglemærke er Borstiq Farm. Borstiq Farm er luksus naturstrigler med flot trædesign. Disse strigler fåes i et stort udvalg og med forskellige længder af hår og forskellige materialer af hår. Samtidig er designet flot og de er gode at holde på, som gør det nemt at strigle hesten. Disse strigler er i den høje prisklasse, men kvaliteten er også derefter.
LeMieux har også lavet et rigtig godt bud på nogle luksusstrigler. Her får du rigtig meget for pengene og et flot resultat. Disse strigler er perfekt til den luksusriøse rytter der elsker at forkæle sin hest dér ekstra. Og samtidig ikke har noget imod at betale for kvalitet.
Vi håber at dette indlæg gav dig en lidt bedre idé om striglekassen og hvad du bør have i den. Hvis du stadig er i tvivl om, hvilke strigler du bør vælge. Så er du altid velkommen til at kontakte os via kundeservice. Så kan vi rådgive dig bedst muligt.